6 gode bøger fra 2018
Der er altid mange bøger, man først får læst nogle - eller mange - år efter, de er udkommet. Men af de 12 2018-udgivelser, jeg læste i årets løb, og som alle var gode, husker jeg disse som de bedste:
Når jeg om mange år ser tilbage på bogåret 2018, kan der ikke være nogen tvivl om, at Verden ønsker at se sig selv bliver den bog, jeg husker først. Selvom jeg synes, man burde have haft alt med - også børnelitteratur og dramatik - er det svært at beskrive, hvor taknemmelig jeg er for denne bogs eksistens. At læse udkastene til alfabet og Brev i april må være årets bedste læseoplevelse.
Den bedste novellesamling, jeg har læst. Eika skriver kafkask underlige verdener, der bliver ved med at overraske. Men først og fremmest skriver han godt. Hver eneste sætning er en nydelse at læse. Det er svært at forstå, at man kan skrive så konsekvent gennemført blæret.
Det, vi skal med al den skønhed, må være at skrive og læse om den. Og skønheden sitrer frem på alle sider i Rasmus Nikolajsens langdigt, der er viltert vildt og rørende, skønt og gennemsmadrende: man får ikke lov til at trække vejret i løbet af de 64 sider, men må bare lade sig rive med ned i en malstrøm af følelser.
Pia Juul er et af de største navne indenfor dansk poesi, og måske bør man derfor nærme sig hende skeptisk: kan det virkelig passe, at hun er så god? Ja, det kan det. Forbi er mesterlig i sin enkelthed.
Jeg har været fan af Voetmanns romaner i et godt stykke tid nu, så jeg glædede mig til hans debut som lyriker og blev ikke skuffet. Amduat er ligeså velskreven som hans prosa, men er oven i købet også rørende på en måde, som hans kynisksjove romaner ikke har været så ofte. (Men hvis du ikke har læst Voetmann, vil jeg stadig anbefale at starte med Syner og fristelser, for det er en af de bedste danske romaner overhovedet).
Min anmeldelse af June var måske lidt tættere på lunken, end min læsning var. Især de første ca. 20 sider sidder i høj grad stadig i mig. Abd-El Dayem skriver fintsansende, skrøbelig prosa, som jeg glæder mig til meget mere af.
3 gode bøger fra 2017
Relikvie fik desværre ikke særligt meget omtale, da den udkom, og synes allerede at være halvglemt igen. Desværre - for det er en bemærkelsesværdigt god bog. Julie Mendel kan det samme med fintsansende skrøbelig prosa som mange andre forfattere i hendes generation (Amalie Smith, Lea Marie Løppenthin, Pernille Abd-El Dayem osv.), men hun er altså blandt de bedste til det. Relikvie er på mange måder et nedkog af den litteratur, der skrives lige nu - og den er god til at være det.
Hvis Julie Mendel udmærker sig ved at være blandt de bedste til en form, som mange beskæftiger sig med, udmærker Joakim Vilandt sig ved at være den eneste, der gør, hvad han gør. Det er sjældent, man læser noget så originalt som Cassandra. Heldigvis er den ikke bare original, men originalt god - rørende, sjov, velskreven.
Novellegenren oplever en opblomstring for tiden, og ud over Jonas Eikas Efter solen er Velsignelser nok det bedste eksempel på det. Minor skriver en stilsikker prosa, der gør det muligt at komme dybt ind i karakterernes følelsesliv. Det er en rigtigt god bog, der oven i købet også har de rette kvaliteter til at nå (ret) bredt ud - hvilket jeg håber, den vil fortsætte med at gøre.
3 gode bøger fra de senere år
I år genlæste jeg Ibis og var ligeså overvældet begejstret som første gang. Forbandelsesdigtet er vildt og velskrevet og godt at bruge i dagligdagen, når idioten foran én kører over for rødt.
"Samleren-trilogien" (Tvillingerne, Mörkhall og Også) af Rasmus Halling Nielsen
Her snyder jeg lidt ved at tælle tre bøger som én, selvom de egentlig ikke har andet at gøre med hinanden, end at de er udgivet på samme forlag. Men Rasmus Halling Nielsen, der hurtigt er blevet en af mine yndlingsdigtere, skal med på denne liste, og disse tre bøger er de bedste af de alt for få, jeg har læst. Hvis du kun har tid til at læse én, så vil jeg anbefale Også.
Ming af Bjørn Rasmussen
Jeg anmeldte ikke Ming her på bloggen, for jeg har ikke så meget at sige om den. Det er den på en eller anden måde for god til. Du skal læse den, så forstår du måske, hvad jeg mener.
3 gode norske bøger
I år har jeg ikke fået læst særligt meget nordisk (ud over det danske, selvfølgelig) - intet svensk, finsk, islandsk, grønlandsk eller færøsk. Men 4 norske forfattere blev det til, og 3 af dem skal nævnes her (den 4. var Jon Fosse, hvis Trilogien også er sindssygt god, så her en slags honourable mention).
Pan har alt, hvad jeg elsker: skønne naturbeskrivelser, en sorgfuld stemning; store følelser, men alligevel en afdæmpethed. Den er på højde med Sult og er umådeligt velskreven og følelsesladet.
Fuglene er nok den mest 'traditionelle' bog på denne liste: det er først og fremmest en god historie. Men den gode historie er pakket ind i et fintfølende sprog uden lige, som gør det muligt at leve sig ind i karaktererne til det bliver næsten uudholdeligt hjerteskærende.
Termin er mere uhyggelig end nogen gyser. Ikke kun på grund af det, der sker, men også på grund af det nøgterne og skræmmende følelseskolde sprog, den er skrevet i.
3 gode bøger, der ikke lige passede under de andre overskrifter
Hinkeleg er et mesterværk af de helt store. Altså, den der slags om hvilken, man uden overdrivelse kan sige "det 20. århundredes bedste roman". Og så er den oven i købet uforligneligt oversat af Rigmor Kappel Schmidt.
Seamus Heaneys oversættelse af det oldengelske heltekvad Beowulf har ikke ry for at være den mest præcise. Til gengæld er den bredt anerkendt som den bedste. Heaneys egne evner som digter gør Beowulf endnu bedre end den var i forvejen.
Müllers roman er mere poetisk end prosaisk på den allerbedste måde. Hvis man slår "velskrevet" op i ordbogen, er der et billede af Hertha Müllers forfatterskab.
Disse 18 gode bøger er selvfølgelig ikke i nærheden af at være det eneste gode, jeg har læst i 2018, og hvis jeg skulle lave denne liste i morgen, ville jeg sikkert udvælge nogle andre bøger. Men exceptionelt gode er de i hvert fald, så her er lidt madding til din to-read liste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar