Anmeldelse: Hovedstaden af Robert Menasse

Titel: Hovedstaden, originaltitel: Die Haupstadt
Forfatter: Robert Menasse
Oversætter: Jacob Jonia
Forlaget Vandkunsten
434 sider
Oprindeligt udgivet 2017, denne oversættelse 2018
Roman / satire

Vurdering: 4/6

En gris løber igennem Bruxelles. Den støder på syv mennesker og forsvinder så igen. Disse syv mennesker skal blive de centrale karakterer i Hovedstaden (selvom den enes rolle kun er underforstået, men det fanger den kvikke læser nok) og centrale i flertal er netop det rette ord. Hele vejen gennem romanen sidder man og venter på, at deres historier skal flette sig sammen og gå op i en højere enhed. Men det sker aldrig helt, i hvert fald ikke så professionelt fejlfrit som man kunne forvente af en prisvindende roman af denne slags. Det er som om, disse syv mennesker kun forbindes perifært, som om der hele tiden er en forventning om at de burde høre tæt sammen, men den forventning kan de aldrig leve op til. Dét er der en pointe i: romanens struktur er som EU. Det burde hænge sammen, der burde være et center som ikke var ét bestemt land, men som var Europa som helhed, men i stedet er der lige så mange små og store centre, som der er medlemslande. For enhver ægte europæer, som Robert Menasse tydeligvis er, er EU en konstant skuffelse: et løfte om en international forbrødring, der aldrig bliver opfyldt. Som syv mennesker, der tydeligvis burde møde hinanden i et genialt orkestreret klimaks - men så bare ikke gør det.

Det er frustrerende at læse - for romanen er aldrig rigtigt roman, når den ikke er interesseret i at følge det så grundlæggende for romaner, at de skal have én handling, også selvom der er flere hovedpersoner. Men det kunne have været mesterligt, hvis de syv (eller egentlig lidt flere) individuelle historier havde været det. Desværre er de kun gode: karakterne er veltegnede, deres historier spændende, sproget godt nok til ikke at være distraherende - men så heller ikke mere.

Hvis vi alligevel skal tegne to centre for Hovedstadens handling, må det ene ligge i EU-bureaukratiet og det andet i et mord, der bliver begået i bogens begyndelse. På bagsiden beskrives Hovedstaden som "både psykologisk thriller og politisk satire", men hvad der er psykologisk ved thrillerelementet ved jeg nu ikke - redaktøren syntes nok bare, det var klodset at kalde den "både politisk thriller og politisk satire", hvilket er, hvad den er. Af de to plots er EU-plottet klart det bedste og tydeligvis det, Menasse interesserer sig mest for (hvis det ikke var for at illustrere pointen om en fragmenteret roman til et fragmenteret EU, ville jeg mene, at bogen ville have været meget bedre uden hele thrillerelementet). Her skal en embedsmand planlægge en fejring af kommissionens 50-årsjubilæum, men det viser sig hurtigt at være lettere sagt end gjort, når alle i EU-systemet enten udelukkende tænker på nationale interesser eller egen karriere. Satiren er god, ikke kun fordi den rammer problemet på kornet, men også fordi den tager udgangspunkt i en genuin skuffelse: Det er ikke bare sjovt, at EU-bureaukraterne er nogle idioter, det er sørgeligt.

En enkelt ting irriterede mig mere end godt var: Der er for mange stavefejl. Jeg stødte nok på én graverende fejl ca. hver femte eller tiende side, hvilket lige præcis er tit nok til, at man ikke har glemt den seneste fejl, når man støder på den næste, så hele læseoplevelsen præges af en kontinuerlig irritation over manglen på korrekturlæsning.

Under alle omstændigheder er Hovedstaden en god roman, der godt nok aldrig hæver sig over det gode, men som til gengæld heller aldrig sænker sig under det gode (men jeg foretrækker egentlig en roman, der demonstrativt svinger i kvalitet mellem det geniale og det ustyrligt dårlige, som Theis Ørntofts Solar). Den vandt den største tyske bogpris, Deutscher Buchpreis 2017, og først havde jeg lidt svært ved at forstå, at så jævn en bog kunne vinde sådan en pris, men så kom jeg i tanke om, at "største" jo ikke betyder bedste - mon ikke Deutscher Buchpreis svarer lidt til de hjemlige Gyldne Laurbær, og set i det selskab lever Hovedstaden op til forventningerne, og måske lidt til.