Anmeldelse: Som var mit sind lidt græs der blev fortalt af Inger Christensen

Titel: Som var mit sind lidt græs der blev fortalt
Forfatter: Inger Christensen
Forlag: Gyldendal
78 sider
2017
Poesi, essays, tegninger mm.

Vurdering: 5/6

Inger Christensen er min yndlingsforfatter. Jeg har læst alle hendes værker, bortset fra hendes to børnebøger, der lige nu ligger og venter på mig på biblioteket. Derfor blev jeg selvfølgelig ret begejstret, da det gik op for mig, at der ville udkomme nye, aldrig før sete tekster fra Inger Christensens hånd. Inden hun døde, deponerede Inger Christensen en stor mængde uudgivne tekster på Det Kongelige Bibliotek, som til foråret bliver udgivet - efter sigende mellem 700-900 sider. Som var mit sind lidt græs der blev fortalt er en lille forsmag på denne udgivelse med udvalgte digte, fragtmenter, essays og tegninger.
Lad os starte med det helt sensationelle: Der er adskillige færdige digte fra Inger Christensens hånd, vi aldrig har set før! Deriblandt en sonet, som samlingens titel er taget fra, men også dette mesterværk af et digt, skrevet i forbindelse med arbejdet med verdens bedste digtsamling nogensinde, alfabet:

Hvad findes der mere / hvad findes der mor / hvad findes der mer / mellem himmel og jord // du tror nok jeg mener / usynlige ting / som dem der engang / har sat verden i sving // Jeg mener de ting / i et menneskes hjerne / der gør vores jord / til en dødsmærket stjerne // Jeg mener de ting / der gør at vi tror, / vi aldrig bliver to / abrikostræer der gror // Hvad findes der ellers / hvad findes der mor / når bomben er faldet / her hvor vi bor

Digte, fragmenter og tegninger lavet i forbindelse med alfabet er der en del mere af i Som var mit sind lidt græs der blev fortalt, og at læse resten af indholdet i den kapsel 19, de stammer fra, er nok det, jeg glæder mig mest til ved udgivelsen af Christensens arkiv til maj.
Af færdige digte er der endnu en sensation: To af digtene i denne samling er ifølge noterne "fra manuskriptet Jord (1962)." Manuskriptet Jord? Det har jeg aldrig hørt om før, og det er da heller ikke udgivet. Vil det sige, at der ligger en hel, uudgivet digtsamling og venter på os? Det glæder jeg mig eddermame til at læse, selvom jeg egentlig generelt ikke er fan af Christensens tidlige digte, og heller ikke just er blæst bagover af de to digte fra Jord, der er med i denne samling.
Udover de færdige digte, hvoraf de fleste er rigtigt gode og nogle sågar er små mesterværker, er der også en del digtfragmenter, hvor vi kan få et indblik i forfatterens værksted. F.eks. her med tre bud på et ufærdigt digt skrevet i forbindelse med Brev i april:

vågner så præcist / som om jeg drømte / at jeg sov / som en fugl / der sad og sang / fordi den drømte / den var vågen

vågner så præcist som om jeg drømte / at jeg sov i luften som en fugl / der sang fordi den drømte at den glemte / at søvnløsheden var dens bedste skjul

der sang en søvnløs sang fordi den drømte / den lå vågen i sit sikre skjul

Disse fragmenter er, som ovenstående, fulde af fantastiske sætninger, som Christensen aldrig blev helt færdig med. Det siger noget om, hvor god en digter hun var, at geniale indfald som disse og som det færdige digt citeret ovenfor blev liggende i skrivebordsskuffen.
Udover digtene er der også en anmeldelse, et essay fra 1978, der under titlen "Verden ønsker at se sig selv" foregriber nogen af de ideer, der går igen i essaysamlingen Hemmelighedstilstanden, et efterskrift til Leonora Christines Jammersminde, der har nogle ligheder med et af essayene i Del af labyrinten, og forskellige andre tekster.
Det er en bog, hvor man kan slå op på en hvilken som helst side og finde mindst én sætning, der er bedre end det bedste, de fleste forfattere når at skrive i løbet af en livstid. Derfor er jeg ikke enig med andre anmeldere, der ser det som kun en slags trailer for udgivelsen af hele arkivet til foråret. En trailer er ikke noget værd i sig selv; en trailer giver ingen mening uden en film. Men selv hvis Som var mit sind lidt græs der blev fortalt havde været hele Inger Christensens arkiv, ville jeg stadig have været lykkelig. Det føles som en stor gave og et stort privilegium at få lov til at læse.


Senere tilføjelse: Min anmeldelse af det endelig arkivværk, Verden ønsker at se sig selv, findes her: https://endnuenbogblog.blogspot.com/2018/06/anmeldelse-verden-nsker-at-se-sig-selv.html