Anmeldelse: Nye rejsende af Tine Høeg

Titel: Nye Rejsende

Forfatter: Tine Høeg
Forlag: Rosinante
216 sider
2017
Roman / poesi

Vurdering: 5/6

I Nye rejsende starter en kvinde som lærer på et gymnasie. Samtidig indleder hun en affære med en ti år ældre mand, der har en datter. Som lærer føler hun sig for ung og er nødt til at blive voksen. Samtidig står hun i det meget voksne utroskabsdilemma. Det er en bog om grænselandet  mellem at være sådan rigtigt ung, som eleverne, og sådan rigtigt voksen, som kollegerne:

der er ikke adgang for elever her // pedellen står i døren til kopirummet //jeg er lærer siger jeg / og viser ham mit kort // han kigger længe på det // husk at rydde op efter dig siger han

Sætningerne er stillet op som digte, men forsøger ikke at være specielt poetiske. De er nærmere ekstra præcise i forhold til en 'almindelig' roman; både i deres præcise sansninger og ved at skære alt det unødvendige fra. Der behøver ikke mere end et par sætninger som disse for at vi forstår jegets længsel efter den gifte mand:

din hånd // i en firkant af lys // som solen kaster gennem togruden

De skønne, poetiske sansninger er der, men bogens største styrke er helt klart humoren. De andre lærere nævnes kun som deres Lectio-initialer, STAR, BROM, LUST osv., hvilket gør det let at sætte sig ind i det akavede forhold til dem. Her er der introhyttetur:

BROM går ud for at kontrollere // eleverne skal lave aftensmad over bål // Sandras gruppe griller kyllingefileter // resten bestiller pizza // BROM står for lærernes mad // den bliver leveret af hendes mand i flamingokasser // jomfruhummer og torskesuppe // jeg har mere lyst til pizza // jeg har to flasker rødvin med til os / men jeg tør ikke tage dem op af tasken

Det er en bog om en livskrise; jeget er en dårlig lærer, fordi hun fokuserer på et forhold, hun skal komme ud af, og kan ikke finde ud af at være i-sig-selv-hvilende utjekket, som voksne (eller rettere: mennesker, der har 'fundet sig selv') er det. F.eks. kollegaen STAR, der går rundt med en t-shirt med påskriften "moralsk fyrtårn". Men hele denne krise ses med ironisk distance og masser af humor. Det er mere sjovt end kriblende sørgeligt, når jeget drikker for meget til sin søsters bryllup. Og det er en god ting; Nye rejsende er så underholdende, som den er, på grund af humoren. Man kan sagtens tyre igennem den på en eftermiddag, også fordi den ikke nødvendigvis kræver mere af sine læser, end at man lader sig underholde - selvom man også kan tage sig en langsommere læsning, hvor man lægger mere mærke til den prisværdige præcision i ordvalget.
Fordi det er humoren, der løfter bogen, kommer dele af forholdet til den gifte mand nogle gange til at stå lidt i vejen for bogen. Det sker især i nogle drømmescener, hvor jeget drømmer om mandens datter. Dem kunne jeg sagtens have været foruden; jegets ønske om at være mere end bare elskerinde var tydeligt uden drømmene.
Nye rejsende er gedigent underholdende og sjov. Selvom jeg endnu ikke har læst alle de nominerede, er det for mig at se fuldt fortjent, at Tine Høeg vandt bogforums debutantpris.