Anmeldelse: Frihed og sex på rejsen af Rasmus Nikolajsen

Titel: Frihed og sex på rejsen
Forfatter: Rasmus Nikolajsen
Borgen
48 sider
2003
Poesi

Vurdering: 4/6

"Rasmus Nikolajsens tredje digtsamling er noget pjat", skrev Niels Lyngsø i 2003 i sin anmeldelse af Frihed og sex på rejsen i Politiken. Det samme vil jeg gerne gentage, men jeg tror, at jeg og Lyngsø er en smule uenige om, hvorvidt "pjat" er et plusord.

"Pjat" kan sådan set meget præcist beskrive Rasmus Nikolajsens samlede forfatterskab indtil et sted omkring enten Tilbage til unaturen (2016) eller hvad skal vi med al den skønhed? (2018), hvor pjatten gik af ballonen og blev erstattet med ærligt føleri af bedste skuffe (og lidt pjat er der vel altid i gode sætninger, også når de er ment seriøst – min reaktion på god litteratur er i hvert fald altid et højlydt grin af ren og skær glæde og imponerethed, også når kvaliteten ligger i en trykkende sørgmodighed). Og måske blev han en bedre pjatrøv med tiden – det fjollemæssige højdepunkt er for mig delt mellem Socialdemokratisk digt (2010) og novellesamlingen Den ulykkelige boghandler (2012), men i Frihed og sex på rejsen er han altså allerede godt på vej til at blive en garvet gavtyv.

Jeg har ikke læst hans to første bøger, digte om lidt (2000) og sølvKANIN (2001), så jeg vil ikke begive mig ud i her at sige noget om, hvorvidt pjatten udvikles og (videre)kvalificeres i Frihed..., men sammenligner man, uden at falde til pjatten, med fjolleriet i de efterfølgende bøger, er der i hvert fald ét element, som dyrkes her, men bliver gemt af vejen sidenhen: rimet. Det skyldes især, at størstedelen af digtene i denne bog er remakes – af hhv. "Frihed er det bedste guld" og Frank Jægers "april, april" – og rimene derfor kommer med over i forskellige konstellationer. Det kan lyde så muntert her:

Frihed elsker fastelavn!/ slap af! jeg spiste kun dit navn/ - de døde er så rare!/ O-blommeskib! O-maske-våd!/ O-søvn-sol som gav bølge-råd/ jeg altid vil besvare!

Det er ikke alle remakesne, der får reglerne forklaret. I ovenstående får "Frihed er det bedste guld" lov til at beholde, som det forklares i en note, "rytme, rimlyd og i nogen grad også ordlyd". Men hvordan sangen så præcis genskabes i denne anden strofe får vi til gengæld ikke at vide (men det er jo godt lige meget hvad):

Skoven var på arbejde/ lyt til ministerens hale!/ nat klipper os ud af sang./ Jeg samlede luft til buket .../ (ka denne parentes li dig?)/ feen hæver sit græsstrå.

Man kan godt blive lidt nostalgisk efter en tid i dansk lyrik, hvor sådan noget fis her udkom på de store forlag. Der er en generation dér i start-nullerne med også navne som Martin Larsen og Majse Aymo-Boot, som har det med at gakke rundt i sproget, bare fordi. Efter Pia Juul alt for tidligt og alt for tragisk døde i onsdags har vi nok mistet en af deres primære inspirationskilder. Nu må det gerne snart være deres tur til at inspirere et nyt kuld fjollerikker.