Lidt futten rundt på bibliotek.dk gjorde mig opmærksom på, at min måske yndlingsnulevendedigter har skrevet et digt til min klart yndlingsdødedigter. Det spiller på det første digt i Christensens første digtsamling, Lys (1962), som hedder "Hvis jeg står":
Hvis jeg står / alene i sneen / blir det klart / at jeg er et ur // hvordan skulle evighed / ellers finde rundt
Og digtet, jeg skriver om, er skrevet af Rasmus Halling Nielsen. Det er trykt i Apparatur nr. 10 2004 og går sådan her:
til Inger Christensen // hvis jeg står stille i sneen / står det klart at mine fodspor / er sproget tilbage til dig
Og, hey, det kan da ikke nægtes: det sprog- og rytmebårne og de traditionelt poetiske ord (meget sne hos begge!) i nyskabende former har de til fælles. Fedt med denne sammenhæng mellem to store digtere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar