mandag den 9. juli 2018

Anmeldelse: Oprindelse af Dan Brown

Titel: Oprindelse, originaltitel: Origin (nr. 5 i Robert Langdon-serien)
Forfatter: Dan Brown
Oversætter: Jakob Levinsen
Forlag: Hr. Ferdinand
554 sider
2017
Roman / Thriller

Vurdering: 2/6

Selvom jeg har læst fire af Dan Browns romaner, har jeg kun læst én; de er allesammen ens. En kultur- eller videnskabspersonlighed bliver myrdet, og nu skal Robert Langdon opklare hvilken hemmelighed, de havde afsløret. Med sig har han en mystisk skønhed, som er personligt involveret i sagen, og hun forelsker sig underligt kønsløst i ham. De bliver jagtet af en dødsensfarlig og ret underlig person, der følger en hemmelig, magtfuld persons ordrer; denne persons identitet bliver afsløret til sidst i et vildt og overraskende twist. Hen ad vejen får vi nogle turistbrochureagtige foredrag om de ikoniske steder, Langdon besøger, og han løser et par gåder for at få afsløret den centrale hemmelighed. Undervejs hører vi også gerne om nogle fede teknologiske ting og om at den katolske kirke er dum. Sproget er dårligt, cliffhangerne er idiotiske og karakterne er komplet personlighedsforladte.
Alligevel kan det skematiske sagtens blive godt, hvis skemaet udfyldes effektivt og med de rigtige twists, hvilket især lykkedes i Da Vinci mysteriet og min favorit, Inferno. Det må vist siges at være falsk reklame, når der på bagsiden af Oprindelse står "Intet bliver som før"; alt er præcis som i de andre bøger i serien. Og det er godt nok - det er jo derfor, jeg læser dem. Desværre er alt ikke som før på samme effektivt underholdende måde som i de tidligere bøger.
I Oprindelse er den kendte videnskabsmand med en hemmelighed, der er værd at slå ihjel for, Edmond Kirsch - en blanding af Steve Jobs og Elon Musk. Han har fundet svarene på spørgsmålene "Hvor kommer vi fra?" og "Hvor er vi på vej hen?". Vi får at vide, at de svar, han har fundet, vil ryste verden og sågar udrydde al religion. Det tvivler jeg nu altså helt ærligt på. Det vil knap nok være en spoiler at afsløre, hvad svarene er, for du kender dem helt sikkert i forvejen. Dan Brown har aldrig selv fundet på sine twists - han var langfra den først til at skrive om, at Maria Magdalene er den hellige gral og at hendes jordiske rester bevogtes af et hemmeligt broderskab - men han plejer i det mindste at finde frem til et emne, som den almindelige læser ikke kender meget til i forvejen. Men i dette tilfælde skal man eddermame være langsom for ikke at kende Browns "rystende" svar i forvejen.
Langdon-bøgerne handler grundlæggende om at bygge op til et vildt klimaks med cliffhanger på cliffhanger, der lover svar på et spændende spørgsmål,, men når det svar så er dårligt, ender bogen så antiklimatisk, at det ikke kan undgå at trække ned - selvom vejen hen til (anti)klimaks har været nogenlunde spændende. Men også vejen derhen er i denne ombæring en skuffelse: Der går flere hundrede sider, før Langdon løser sin første gåde, og Brown får skrevet sig op i et hjørne, så jeg efter endt læsning stadig ikke forstår grunden til, at en af personerne midtvejs bliver arresteret.
Sproget kan man forvente er skamløst dårligt, og det har jeg det fint med - det er en del af charmen. Men at oversættelsen desuden er dårlig, er ikke okay. De fire første bøger blev oversat af Mich Vraa, der i et interview har sagt, at det fede ved at oversætte Dan Brown er, at oversættelsen for en gangs skyld er bedre end originalen. Men Jakob Levinsens oversættelse af Oprindelse er uforklarligt dårlig. Et eksempel: På side 31 står der, at

Langdon kom forbi en række overraskende stramme kontrolpunkter, bemærkede ikke helt få sikkerhedsvagter og nåede endelig frem til et indtjekningsbord.

"Ikke helt få" er nok oversat efter "not a few", men det betyder det modsatte. Som sætningen står på dansk, var der kun få sikkerhedsvagter, men Langdon bemærkede dem ikke. Intentionen med sætningen er vist omvendt. Hvis man vil lave en direkte oversættelse, kan man bruge Google Translate. En rigtig oversættelse af ovenstående sætning ville f.eks. have forklaret os, at Langdon "lagde mærke til en del sikkerhedsvagter."
Bogen er fuld af den slags fejl, og helt enerhverende bliver det, når "tablet computer" konsekvent oversættes med "tavlecomputer". Det er der altså ikke noget, der hedder - på dansk hedder det også "tabletcomputer", bare uden mellemrum pga. de danske regler for sammensatte ord.
Den slags sproglige fejl er bør ikke forekomme i en højt profileret bog som Oprindelse, og jeg tvivler på, at man ville kunne finde tilsvarende dumme fejl i den amerikanske udgave.
Endnu en skuffende ting er, at Dan Brown åbenbart ikke kan huske, hvad han skriver. Inferno ender med, at en virus, der gør en tredjedel af verdens befolkning sterile, slippes løs. I Oprindelse er der intet om konsekvenserne af dette, og, endnu dummere, da en karakter viser sig at være ufrugtbar, er det kraftædeme fordi hun var syg som barn og ikke på grund af virussen, hvilket ellers ville have været en oplagt mulighed for at lave en sammenhæng med den tidligere bog i serien. Som læser føler man, at man bliver behandlet som om, at man er for dum til at huske, hvad der skete i den tidligere bog. Og ikke kun i den: Hvert kapitel i Oprindelse starter med en lille opsummering af hvad der er sket indtil videre, så jeg dumme, dumme læser ikke bliver hægtet helt af af kloge, kloge Dan Brown.
Alt det, der normalt er dårligt ved Dan Brown, er selvfølgelig også dårligt i Oprindelse, men det gør ikke så meget. Problemet er, at det, der normalt er godt - spændingen, twistene, til dels oversættelsen - denne gang desværre er langt under niveau.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar