Forfatter: Lea Marie Løppenthin
Forlag: Gladiator
63 sider
2014
Poesi
Vurdering: 5/6
I Nervernes adresse har vi at gøre med et jeg, der er "så blød, som det oprejste tillader". Det giver et meget sansende, meget skrøbeligt sprog, der hele tiden er opmærksomt på kroppen og vejret omkring den:
jeg ligger i det lange tørre græs så græsset bliver en hjelm for mit baghovedÅh, altså, natten varm og mørk som en biograf og græsset som en hjelm for baghovedet, sikke nogle iagttagelser! Præcist og skønt sanset. Allerbedst synes jeg det bliver i disse fire linjer:
alle månederne har aflejret sig i mig
om sommeren er der biograf i parken
fordi natten er varm og mørk som en biograf
en dag havde jeg sommertøj på for længe og helt ind i aftenen / jeg tog ikke mere tøj ovenpå sommertøjet selvom aftenen var koldere end dagen // så der kom en slimansamling i halsen og mindede om andre årstider / så der kom en slimansamling og hilste, fra tre andre årstider der findes i Danmark
Det er hvad poesien kan: på én gang se den helt lille detalje, slimansamlingen, og samtidig det større billede, året. Smukt og stærkt anbefalelsesværdigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar