Anmeldelse: Så efterlades alt flæskende af Mikkel Brixvold

Titel: Så efterlades alt flæskende
Forfatter: Mikkel Brixvold
Forlag: Lindhardt & Ringhof
62 sider
2014
Poesi

Vurdering: 5/6

Så efterlades alt flæskende er noget så sjældent som en vigtig digtsamling - umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om Yahya Hassan som et andet eksempel på den slags. Mikkel Brixvold har været udstationeret som elitesoldat i Irak, hvilket Så efterlades alt flæskende er inspireret af. Enkelte gange afbrudt af dramatiske barndomsminder, får vi i løbet af bogen en fortælling om en udstationering og en hjemkomst. I hjemkomstdigtene er de personlige konsekvenser af krigen tydelig; ord som "ligegyldig" og "meningsløs" er gennemgående, livssynet er blevet nihilistisk, misantropisk og opgivende. I krigsdigtene får vi krigens dilemmaer at se; den gru, der i medierne bliver formidlet som retfærdig. F.eks. denne skræmmende scene:

I bilen sad
barnet på skødet af
ham den umiddelbart voksne der rettede en
pistol mod hendes tinding og
råbte noget negle sort sygt
uforståeligt helt galt gennem glasruder og
grej rammer kugler sådan set aldrig helt
præcist og vi vidste jo
godt hvem
der ville blive ofret for DEN
fadæse vi ville blive
RISTET
forhørt af audi-
tørerne afsat uden pension
SKRID og lagt for
hadhån af
morgenmads landskabet derhjemme hvis
vi skød
barnet så
vi ventede vist
2 sekunder for lang
hammertung domtimetid så
skød han hende så
skød vi ham og så

Bogens projekt er at formidle en virkelighed, der går mod mediernes og magtens narrativ om, at "det går godt i Iraq at / det går i den rigtige / retning", og det er en vigtig fortælling. Men for bogen i sig selv er det endnu vigtigere, at digtene ganske enkelt er gode. Det fungerer sgu, det med de store bogstaver og de lange sammensatte ord (domtimetid, myretuetusind), man mærker desperationen, dødsangsten og meningstabet. Så efterlades alt flæskende er en vigtig digtsamling, men også en god digtsamling.