Anmeldelse: Grapefruit af Yoko Ono

Titel: Grapefruit
Forfatter: Yoko Ono
Simon & Schuster
320 sider
Oprindeligt udgivet 1964, genudgivet med mere materiale 1970, denne udgave med ny introduktion af Yoko Ono 2000
Poesi / hybrid

Vurdering: 4/6

Når hun ikke har travlt med at (blive beskyldt for at) få The Beatles til at gå i opløsning, er Yoko Ono også en verdenskendt og -anerkendt kunstner. Det skyldes blandt andet hendes instruktionskunst, som samledes i bogen Grapefruit i 1964. I et brev hen mod slutningen af bogen forklarer hun metoden:

I think painting can be instructionalized. Artist, in this case, will only give instructions or diagrams for painting - and the painting will be more or less a do-it-yourself kit according to the instructions. The painting starts to exist only when a person follows the instructions to let the painting come to life. From there on, the painting goes through a life of transformation, by people adding their own efforts to the painting according to or, sometimes, against the given instructions, thus taking an active part in the existence of the painting.

Konkret giver det sig udslag i instruktioner, der som denne synes at være ret gode ideer til kunstværker:

PAINTING TO SEE THE SKIES // Drill two holes into a canvas. / Hang it where you can see the sky. // (Change the place of hanging. / Try both the front and the rear / windows, to see if the skies are / different.) // 1961 summer

Og også instruktioner, der som denne ikke kan udføres og kun kan findes som sprog:

PAINTING FOR THE SKIES // Drill a hole in the sky. / Cut out a paper the same size / as the hole. / Burn the paper. / The sky should be pure blue. // 1962 summer

Det er dog ikke kun malerier, der er tale om. Grapefruit er fordelt på otte genrer: musik, maleri, event, poesi, objekt, dans og film — også selvom det ofte kan være svært at kende genrerne fra hinanden. Blandt mine favoritter er denne musikinstruktion:

A PIECE FOR ORCHESTRA // Count all the stars of that night / by heart. / The piece ends when all the orchestra / members finish counting the stars, or / when it dawns. / This can be done with windows instead / of stars. // 1962 summer

Som i stykket ovenfor giver instruktionsteknikken sig udslag i nogle rigtigt fine og sympatisk poetiske tekster, der er både legende og dybfølte. Selv når man instrueres i at overmale Da Vinci og Warhol, bliver Onos tekster aldrig rigtigt vrængende; der er altid en ærlighed bag systemet, som ellers kunne have været faretruende tæt på at være blevet trælst. Når det så er sagt, er over 300 sider altså mere, end instruktionskonceptet kan holde til. Med lidt selvkontrol og en modig redaktør kunne Ono have lavet et 70-siders mesterværk — i stedet får vi dette flere hundrede siders ofte mesterlige, men lige så ofte ensformige, værk; også selvom der hen ad vejen kommer lidt variation i form af tegninger, breve m.m.

Grapefruit har vist sig at få lidt af et efterliv. Ikke kun i form af Onos egen senere instruktionsbog Acorn, men også i form af mange beundrere, der gør hende kunsten efter; herhjemme navnlig Mette Moestrup, der ofte bruger instruktionsgenren i sin poesi — og, synes jeg, ofte endnu bedre end Ono selv gør. Grapefruit er derfor anbefalelsesværdig ikke kun som en samling fine tekster og sympatisk legende ideer, men også som fødestedet for en genre, man forhåbentlig fortsat vil se en hel masse til.