Forfatter: Chinua Achebe
Forlag: W. W. Norton & Company
117 sider + 480 siders baggrundsmateriale
Oprindeligt udgivelsesår 1958, denne udgave 2009
Historisk roman
Vurdering: 4/6
I sit berømte essay "An Image of Africa" skriver Chinua Achebe om den ignorance over for Afrikanske kulturer, der hersker i Vesten. Som eksempel bruger han Joseph Conrads mesterværk Heart of Darkness fra 1899, som handler om en hvid mands rejse ned ad Congofloden. Selvom Heart of Darkness inden Achebes essay var blevet studeret intenst i mange år af meget kloge mennesker, havde ingen beskæftiget sig med noget, der var meget åbenlyst for Achebe: Det er en vildt racistisk bog. Hvorfor lagde de vestlige læsere ikke mærke til racismen? Anede de måske så lidt om Afrikas egentlige historie, at de umiddelbart kunne tro på en fortælling om inhumane, barbariske vilde?
Man kan se Achebes historiske roman Things Fall Apart som et slags forsøg på at skrive en bog, der modsat Heart of Darkness skal give et mere troværdigt billede af et prækolonialt Afrika til vestlige læsere. Det med vestlige læsere er en vigtig detalje: Achebe, der var uddannet fra Nigerias første og på daværende tidspunkt forholdsvist nyåbnede universitet, valgte at skrive bogen på engelsk frem for sit modersmål, Igbo. Og som bl.a. Rhonda Cobham har gjort opmærksom på, gør han hvad han kan for at gøre Igbo-kulturen repræsenteret i bogen forståelig for en vestlig læser; f.eks. behandler han temaet menneskeofring ved at lave en Abraham & Isak-lignende fortælling om Okwonko og hans mere eller mindre adopterede barn Ikemefuna. Ved sådan at indskrive historien i en jødisk-kristen mytologisk tradition, vil en vestlig læser nok umiddelbart forstå handlingen frem for at frastødes ved tanken om menneskeofring.
Netop fordi Achebe har været den første til at give Igbo-folket en ordentlig repræsentation i vestlig sammenhæng, har det tydeligvis været vigtigt for ham at beskrive Igboernes liv i detaljer. Man må huske på, at Things Fall Apart ikke bare er en historisk roman af den slags, der har nogle begivenheder, læseren kender i forvejen, som baggrund, men derimod er nødt til at bygge hele samfundet op fra bunden: Den vestlige læser har måske aldrig hørt om Igbo-folket før, eller har måske oven i købet en attitude som den Achebe beskriver i "An Image of Africa", da han nævner, at han har mødt en englænder, der overrasket over Achebes forskningsområde udbryder, at han ikke engang vidste, at Afrika havde en historie. Derfor er ca. første halvdel af bogen meget episodisk og går først og fremmest ud på at beskrive forskellige dele af hovedpersonen Okwonkos stammes dagligliv. Det er nødvendigt. Ikke kun for at læseren kan få en følelsesmæssig tilknytning til stammen, så den hvide mands ankomst i anden halvdel er en lige så stor forstyrrelse for læseren som for Okwonko, men også fordi Things Fall Apart er et slags (fiktionelt) vidnesbyrd: Et forsøg på at beskrive en kultur, som Vesten så godt som udryddede totalt.
Men selvom man forstår nødvendigheden af at beskrive stammelivet i detaljer, kan det sine steder også blive lidt intetsigende, når konflikter introduceres og løses igen i løbet af en halv side. F.eks. da en ko er sluppet løs, men bliver indfanget igen straks efter. Det er bare ikke interessant. Alligevel er det en fælde, mange historiske romaner falder i; her minder Things Fall Apart mig f.eks. om Jan Guillous Det Store Århundrede-serie, der også ofte drukner i research, så fortællingen glemmes. Det bliver ikke bedre af, at sproget også lidt for ofte savner engagement, som f.eks. her, hvor en brydekamp på forunderlig vis gøres halvkedelig:
The last match was between the leaders of the teams. They were among the best wrestlers in the nine villages. The crowd wondered who would throw the other this year. Some said Okafo was the better man; others said he was not the equal of Ikezu. Last year neither of them had thrown the other even though the judges had allowed the contest to go on longer than was custom. They had the same style and one saw the other's plans beforehand. It might happen again this year.
Med så dødt et sprog (hvorfor skal alting hele tiden forklares, som f.eks. at nogen hepper på den ene bryder og andre på den anden - hvorfor ikke beskrive bryderne og publikummet i stedet for at konstatere ting om dem?) bliver brydekampen i sig selv uinteressant. Det interessante ligger til gengæld i de historiske skildringer af, hvad brydekampene betyder for Igbo-samfundet. Og til Achebes ære skal det da også siges, at sproget ofte er bedre end det ovenfor citerede; især når han fra sit fugleperspektiv alligevel sanser:
Everybody in the crowd was talking. It was like the market. From a distance the noise was a deep rumble carried by the wind.
En dyb brummen i vinden - det kan jeg se (eller rettere høre) for mig. Det drager mig ind i fortællingen.
Men som sagt tjener det langsomme build-up et formål: Bogens anden halvdel er, uden at spoile noget, intens. Og så nyder jeg virkelig, at Achebes portræt af Igbo-kulturen hverken er glorificerende eller fordømmende. Hovedpersonen Okwonko er på mange måder et dumt svin - han banker sine koner og tåler ikke at blive sagt imod. Samtidig ser vi en anden mand blive fordømt af stammen for sin hustruvold, og mere sympatiske karakterer som Obierika gør det klart, at Igboernes samfund indeholder en mangfoldighed af forskellige personer med forskellige værdier, som ethvert samfund gør det. Igbo-kulturen indeholdt forfærdeligheder som det, at tvillingebabyer blev lagt ud i skoven for at dø, men alternativet, den udryddelse og undertrykkelse, det vestlige samfund stod for (og til en vis grad stadig står for), var ikke et hak bedre. Som bogens pointe på et tidspunkt opsummeres af Okwonkos onkel Uchendu: "There is no story that is not true [...] The world has no end, and what is good among one people is an abomination with others."
Things Fall Apart er ikke altid lige velskreven, men slutningen er intens, og først og fremmest er den en vigtig bog. En bog, der kan give den vestlige læser et andet billede af Afrika end det racistiske billede, vi alt for ofte tager for givet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar