Viser opslag med etiketten signe gjessing. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten signe gjessing. Vis alle opslag

tirsdag den 4. februar 2020

Det hvorom der ikke kan siges noget fornuftigt (Luk røven)!


Signe Gjessings nye bog, Tractatus Philosophico-Poeticus, tager Ludwig Wittgensteins berømte sætning om, at "Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie", og vender den på hovedet — efter sigende meget vellykket. Mon ikke den bog bør være en lejlighed til at se nærmere på, hvad der findes af Wittgenstein i dansk poesi? Ud over et uddrag af Wittgensteins dagbog i Anders Abildgaards Din fjendes fest, faldt jeg nemlig lige over dette stykke i Ursula Andkjær Olsens Ægteskabet mellem vejen og udvejen:

(Det der ikke kan siges noget om, klap gællerne i omkring det)! (Venligst).// *// Dette er ikke en teori. Det er en tautologi. En meget stor tautologi.// *// Det hvorom der ikke kan siges noget andet. Sig noget andet! (Eller lad være med at sige noget).// Det hvorom der ikke kan siges noget fornuftigt. Sig noget fornuftigt! (Eller lad være med at sige noget). (Luk røven)!// Det hvorom der ikke kan være to meninger! (Sig det)! (Kan der ikke)? (Det er det der er problemet)?