tirsdag den 30. marts 2021

Anmeldelse: Tingtale af Harald Voetmann


Trøsteløst lykkelige Glostrup

I Harald Voetmanns genudgivne digterdebut viser han sig fra sin mest lallende optimistiske side. Dvs. med en konstant trykkende bevidsthed om smerten, alderdommen og døden.

Harald Voetmann: Tingtale, Melodika

I løbet af de første par måneder af 2021 har der kørt en såkaldt digterfejde om Glostrup i Information. Det begyndte, da Thomas Boberg svarede igen på Henrik Nordbrandts digt "Glostrup", der indledes af linjen "Der er ord, der er værre end Glostrup", fra hans nye digtsamling Så en morgen. Det har måske ikke ført til helt så meget kvalitetspoesi, som man kunne ønske – ud over Nordbrandts oprindelige digt – men så kan man jo heldigvis vende snuden mod andre forfattere, der tidligere har både været i og skrevet om Glostrup. Som Harald Voetmann, der i 2017 skrev katalogtekster til en udstilling på Kroppedal Museum om Vestegnen fra stenalderen til i dag.

Nu er Voetmanns katalog blevet kogt ned til en digtsamling, Tingtale, og her finder man, hvad der kunne have været en opsummering af Nordbrandts nu herostratisk berømte digt: "Du nedkalder Guds vrede over sygehuset/ i Glostrup."

Linjen står i et blandt flere digte med titlen "Karakter", og denne lille suite er ikke kun digtsamlingens højdepunkt, men også et præcist sammenkog af Voetmanns projekt. "Karakter"-digtene er sammenstød mellem vidt forskellige stemmer fra Vestegnen, der på tværs af tid og klasse, men altså netop ikke sted, i glimt kommer til orde. Hør, hvor vidt forskellige tre eller fire af Vestegnens beboere, der grænser op til hinanden i digtets sted, men langt fra i historiens tid, kan lyde:

"Du er bekymret for, om menigheden/ bemærker dine væskende syfilomer/ når du står på prædikestolen, men måske/ kan kviksølvdampe og Herrens nåde/ endnu frelse dig. Du er en harmløs blotter/ i Glostrup, 1982, og er oprigtigt ked af at/ blive kaldt for Børnelokkeren. Du er en/ beklemt ejendomsmægler med vigende/ hårgrænse. Efter konens død i sommer har/ den mest stået på pølsemadder og forloren/ skildpadde, du har måttet lære dig selv at/ tilsætte lidt ekstra sherry."

Trøstesløst kunne man måske kalde det, men jeg er ikke sikker på, om bogen ville være enig. Egentlig er Tingtale Harald Voetmann, når han er allermest lallende jubeloptimist. For, som det gentages flere gange i løbet af bogen: "Det er ikke/ perfekt, men så er det heller ikke værre". Sætningen står første gang som afslutning på et digt med titlen "Idyl", hvor vi følger et du, der er dybt teenageforelsket i en dreng, der "går i klasse med Sussis bror", men "det er Sussis bror/ du bliver gift med." Kærlighedsløst, men sådan er livet, må vi forstå.

Eller som der står som afslutning på et digt om en arbejder, der slider sig selv op "i marken, i teglværket, i grusgraven, på fabrikken": "Lykken, i øjeblikke, lykken, smerterne og sliddet".

Sådan er Glostrup, Vestegnen eller livet måske, når en ikke specielt avisaktuel digter lader skæbnerne komme til orde: i øjeblikke lykkeligt, og altid smerteligt. Glasset er halvt fuldt – af sortsyn.

En hurtig forbrugeroplysning: Forlaget Melodika må absolut være det mest mikroskopiske mikroforlag i Danmark. Hvis man ikke kan finde bogen på Saxo, er det derfor ikke nødvendigvis, fordi den er udsolgt – prøv forlagets egen hjemmeside i stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar